Klubnyheder

U15 pigerne deltog i Næstved Cup

19. september 2022, 14.03

I denne weekend har Korsør/Tårnborg Håndboldklubs talentfulde U15 piger, deltaget i Næstved Cup, sammen med 235 andre hold.
Som første års U15, havde trænerteamet valgt at stille op i B-rækken, hvor modstanden stadigvæk var benhård.
Pigerne var kommet i pulje med Roskilde HK, KFUM København og Brøndby HK.
I den første kamp mod Roskilde, blev det endnu engang bekræftet, at pigerne på ingen måde er et morgen-hold, og de kom lynhurtigt bagud 0-5. Langsomt spiste de sig ind i kampen, hvilket pigerne er rigtig gode til, hvilket vidner om en god moral. Det var dog ikke helt nok og kampen endte med et snævert nederlag på 13-11.
I kamp to var modstanderen KFUM København, som endte med at være lidt af en neglebider, med massere af god håndbold til følge. Korsør-pigerne hev dog det længste strå til sidst, med en 9-8 sejr.
I den sidste kamp, skulle pigerne op imod Brøndby HK, som havde nogle voldsomt store piger på holdkortet, hvilket stillede store fysiske krav til pigerne. Brøndby praktiserede en form for håndbold vi ikke lige er vant til, blandet med en stor fysik, ligesom vi desværre ikke leverede på det vante niveau, rendte pigerne ind i et nederlag på 12-10.
På trods af to pulje nederlag, skulle sejren over KFUM København, vise sig at være nok til at klemme os videre som toer fra puljen, på reglen om indbyrdes opgør, og ind i en kvartfinale i a-slutspillet.
I kvartfinalen var modstanderen Amager SK. Pigerne fra Korsør haltede i den første halvdel af kampen efter amagerkanerne, men fik igen vist deres gode moral og spist sig tilbage i opgøret, og den sidste 10 min. var helt lige. Tre sekunder før tid, bagud 8-9, har Korsør-pigerne muligheden for at udligne på straffe, som desværre bliver sendt på stolpen, hvilket betyder at dette års eventyr ved Næstved Cup sluttede.
Pigerne kæmpede igennem turneringen rigtig bravt og gav alt hvad de havde. Så de kunne bestemt tage hjem til byen ved bæltet, med oprejst pande.
I næste weekend skal de sammen med Korsør/Tårnborg Håndboldklubs U11- og U13 piger, deltage ved SUS Cup i Nyborg.
Stærk weekend af U15 pigerne 🟡🔵


Kan være et billede af 5 personer, folk, der står og indendørs